Offentligt udbud af kontrakt om projektering, levering og opsætning samt efterfølgende leje af pavilloner (ny midlertidig pavilloninstitution) – Skolen ved Skoven

Deadline:20 Oct 2026, 12:00

Tender information
Nordsjælland
Type
Contract
Procedure
Open procedure
Duration
45 months
Der henvises til udbudsbekendtgørelsens afsnit "beskrivelse af delkontrakt".

Offentligt udbud af kontrakt om projektering, levering og opsætning samt efterfølgende leje af pavilloner (ny midlertidig pavilloninstitution) – Skolen ved Skoven

Udbuddet vedrører en totalentreprisekontrakt om projektering, levering og opsætning af pavilloner og efterfølgende leje (i 36 måneder), vedligehold og drift heraf til brug for opførelse af en midlertidig pavilloninstitution til husning af elever på Skolen ved Skoven (herefter ”pavilloner”) i forbindelse med en kommende kapacitetsudvidelse af skolen (kapacitetsudvidelsen af skolen udbydes ved et separat udbud) samt (eventuel) nedtagning og bortskaffelse af pavillonerne. Udbuddet gennemføres som et offentligt udbud efter reglerne i kapitel II om ”offentlige indkøb over tærskelværdierne” i udbudsloven (Lov. nr. 1564 af 15. december 2015 med senere ændringer). Ordregiver varetager som bygherreleverance byggemodningen af de arealer, som pavillonerne skal opstilles på. Dette indebærer, at bygherren etablerer forsyninger (el, vand og kloak) frem til de angivne tilslutningspunkter på grunden som vist på tegningsmaterialet. Fra disse tilslutningspunkter skal entreprenøren (den vindende tilbudsgiver) etablere den indvendige forsyning og videreføre alle nødvendige installationer rundt i pavillonerne. Forsyningerne frem til tilslutningspunkterne er fremført som nedgravede installationer. Netværksinstallationer og trådløse access points (AP'er) leveres også af ordregiver som bygherreleverance. Entreprenøren (den vindende tilbudsgiver) skal dog sikre, at Pavillonbygningerne er forberedt til disse installationer ved at etablere tilstrækkelige indvendige føringsveje i form af kanaler, kabelbakker, tomrør og/eller skakte, således at den efterfølgende installation kan udføres uden bygningsmæssige indgreb. For en nærmere beskrivelse af de opgaver, der er omfattet af kontrakten, henvises til udbudsmaterialet som angivet i udbudsbetingelsernes afsnit 2, herunder navnlig projektbeskrivelsen og hovedtidsplanen. Kontrakten udbydes med en ændringsret, en køberet og en reetableringsforpligtelse, som er nærmere reguleret i udkastet til totalentreprisekontrakt og den tilhørende lejeaftale (bilag 1 til totalentreprisekontrakten), herunder: • Ændringsret om forlængelse af lejeperioden med op til 36 måneder, jf. lejeaftalens pkt. 12.1-12.2. • Køberet (option) for bygherren til at erhverve de lejede pavilloner ved udløb af den ordinære lejeperiode eller senere, jf. lejeaftalens pkt. 12.3-12.9. • Nedtagning og bortskaffelse af pavillonerne samt reetablering af grunden (”retablering”), jf. lejeaftalens pkt. 13.1-13.4. Værdien af køberetten og reetableringsprisen indgår i den samlede tilbudssum som angivet i udbudsbetingelsernes afsnit 7.2. Ændringsretten om forlængelse af lejeperioden prissættes ikke selvstændigt og indgår ikke som en selvstændig post i den samlede tilbudssum. Ordregiver har i henhold til udbudslovens § 49, stk. 2, vurderet det hensigtsmæssigt at udbyde kontrakten som totalentreprise frem for i fagentreprise. Begrundelsen herfor er, at totalentreprisemodellen fastlægger den for kommunen mest hensigtsmæssige grænseflade, herunder ved at sikre, at totalentreprenøren – som tillige er leverandør af pavillonerne og dermed har det indgående kendskab til pavillonernes løsninger – er bedst egnet til at håndtere myndighedsbehandlingen, herunder ansøgning om byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse. Hertil kommer, at der ikke er tradition for at udbyde denne type kontrakt om modulløsninger i fagentreprise. Der henvises til udbudsbetingelsernes afsnit 7, der indeholder vilkårene for tilbudsevalueringen.

Buyer
Hillerød Kommune
buyer-email@mail.com
organization number

Documents

Document name
Upload date
File size
First document.pdf1 Jan 1970, 00:001 Bytes
Second document.pdf1 Jan 1970, 00:001 Bytes
Open for offers
27 days left
Important dates
21 Sept - Publication date
20 Oct - Deadline
Unlock Full Access with Mercell Bidding Business Plus
Start your free trial to explore exclusive features that help you win more tenders, faster:
AI-Powered Tender Insights
Buyer Contact Info
Key Tender Timelines

Already have an account?