I forbindelse med en større renovering af Kildeskovshallen, planlægger Gentofte Kommune at indkøbe specialfremstillede fliser til brug for renovering af omklædningsfaciliteterne. Svømmehallen er opført i 1966-1969 og er fredet. Anskaffelsen vil være bygherreleverance til renoveringsentreprisen. Formålet med denne forhåndsmeddelelse er at orientere markedet og potentielle leverandører om den forventede anskaffelse således at disse gives mulighed for at afsætte ressourcer til af afgive tilbud. Det er forventes, at anskaffelsen gennemføres som et offentligt udbud, jf. Udbudsloven § 56, som sendes til offentliggørelse d. 3. juli 2026. Tilbudsfristen, indenfor hvilken der skal indleveres vareprøver, forventes at være 21. september 2026. Netop pga. kravet om indlevering af vareprøver i tilbudsfasen, har Gentofte Kommune valgt at varsle udbuddet allerede nu.
Efter offentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen vil der blive afholdt informationsmøde. Det er forventet, at dette vil blive afholdt den 9. juli 2026, og der vil samtidig være mulighed for at få udleveret prøver på de eksisterende fliser. Eventuelle interesserede tilbudsgivere bedes derfor allerede nu reservere denne dato.
På grund af fredningen af bygningen, vil det være et krav at fliserne skal have samme dimensioner og farver, som de oprindelige, hvilket stiller særlige krav til kvalitet og fremstillingsproces. Opfyldelse af kontrakten forventes at skulle ske senest 1. april 2027. Denne forhåndsmeddelelse udgør ikke en udbudsbekendtgørelse, en opfordring til at afgive tilbud eller en forpligtelse for ordregiver til at gennemføre udbuddet.
Fliseleverance til Kildeskovshallen, renovering af omklædning
Den udbudte opgave vil omfatte levering af ekstruderede keramiske fliser til brug for renoveringen af Kildeskovshallen. Fliserne skal erstatte de eksisterende fliser der ikke kan genanvendes i forbindelse med renoveringen. Fliserne skal være 1:1 udskiftning af eksisterende, det vil sige at geometri, materiale-karakter og
farver skal være som de originale. De oprindelige fliser er produceret på det nu nedlagte produktionsanlæg Höganäs i Sverige. Der skal forventeligt leveres gulvfliser til alle rum samt vægfliser til afsæbning og tilstødende rum. Den forventede anskaffelse forventes i alt ca. at omfatte 2.200 m² uglaserede gulvfliser i 2 farver samt glaserede vægfliser
i 4 farver. Modulmålene er henholdsvis 10x10 cm og 10x20 cm og tykkelsen er ca. 13mm. Fliserne skal være beregnet for svømmebade og det klima der forekommer i forbindelse med disse. De skal således kunne dokumenteres produceret i henhold til gældende normer. Det forventes at der som en del af tilbuddet, skal afleveres følgende vareprøver: en uglaseret gul flise, en uglaseret brun flise samt en glaseret hvid flise. Nærmere beskrivelser af de konkrete krav til fliseprøverne vil fremgå af udbudsmaterialet. Der gøres desuden opmærksom på at der forinden den vindende tilbudsgiver kan igangsætte endelig produktion, skal ske forudgående godkendelse af flisernes kvalitet ved Slots- og Kulturstyrelsen.