Med denne udbudsbekendtgørelse udbyder ordregiver en rammeaftale om renovering af fire (4) højhuse i Brøndby Strand Parkerne. Udbuddet gennemføres som konkurrencepræget dialog efter §§ 67-72 i lov nr. 1564 af 15. december 2015 med senere ændringer (”udbudsloven”).
Rammeaftalen omfatter totalrenovering af fire højhuse, herunder facaderenovering med renovering af højhusenes facadesystem bestående af klimaskærm med facadeplader, vindueselementer og efterisolering samt stålkonstruktion til bæring af klimaskærm, indvendig renovering og energioptimering mv., udført i hovedentreprise.
Højhusene er beliggende på Ulsøparken 1 (UL1), Hallingparken 1 (HP1), Hallingparken 2 (HP2) og Hallingparken 7 (HP7), 2660 Brøndby Strand, og er i det væsentligste ens med hensyn til udseende, konstruktion og antal boliger. I afsnit 1.1 i det Beskrivende Dokument er indsat et billede af et af højhusene.
Totalrenoveringen gennemføres som led i helhedsplan HP4.
Rammeaftalen tildeles og indgås med én tilbudsgiver, jf. afsnit 8.7 om tilbudsevalueringen i det Beskrivende Dokument.
Ordregiver afgiver bestillinger og indgår kontrakter under rammeaftalen ved direkte tildeling. Rammeaftalen og de enkelte kontrakter er baseret på AB 18 med de præciseringer, der fremgår af rammeaftalen, jf. afsnit 3.1 i udkastet til rammeaftale.
Ordregiver har til hensigt at anvende rammeaftalen til at gennemføre totalrenoveringen af alle fire højhuse.
Ordregiver har til hensigt at foretage bestillinger under rammeaftalen, så renoveringen af alle fire højhuse kan gennemføres i overensstemmelse med ordregivers overordnede tidsplan for renovering af højhusene (Overordnet Tidsplan, jf. dokument- og tegningslisten, jf. pkt. 3.1 litra f) i udkastet til rammeaftale), og som fire (4) successive bestillinger – Træk 1-4 – omfattende ét højhus ad gangen. Det er hensigten, at Træk 1 omfatter HP7, Træk 2 omfatter HP1, Træk 3 omfatter HP2 og Træk 4 omfatter UL1. Overordnet Tidsplan er vejledende og ikke bindende for ordregiver som anført i afsnit 1.1 i det Beskrivende Dokument.
Ordregiver har valgt at strukturere indkøbet af den samlede renoveringsopgave for de fire højhuse som en rammeaftale, da det – hvis samarbejdet med den vindende tilbudsgiver (entreprenøren) forløber tilfredsstillende – giver mulighed for at optimere renoveringsprocessen fra højhus til højhus ved at drage nytte af de erfaringer, som entreprenøren opbygger under de forudgående træk på rammeaftalen.
Det er samtidig afgørende for ordregiver, at renoveringen af de fire højhuse gennemføres kvalitets- og tidsmæssigt tilfredsstillende og i overensstemmelse med rammeaftalen og de enkelte kontrakter. Det har særlig betydning, da ordregiver som almen boligorganisation har begrænset mulighed for at håndtere fordyrelser uden konsekvenser for huslejeniveauet.
Ved at strukturere indkøbet af den samlede renoveringsopgave for de fire højhuse som en rammeaftale får ordregiver mulighed for at undlade yderligere bestillinger, hvis samarbejdet med den vindende tilbudsgiver (entreprenøren) ikke forløber tilfredsstillende, jf. afsnit 6-8 og afsnit 27 i udkast til rammeaftale.
Rammeaftalen har en varighed på fire år, jf. afsnit 4 i udkast til rammeaftale.
Rammeaftalens nærmere omfang og indhold er beskrevet i udkast til rammeaftale med bilag.
Ordregiver har i overensstemmelse med udbudslovens § 49, stk. 2, overvejet opdeling af renoveringsopgaven for de fire højhuse i delaftaler.
På grund af renoveringsprojektets karakter og kompleksitet, herunder det betydelige behov for koordinering af grænseflader mellem fag, har ordregiver vurderet, at hovedentreprise er mest hensigtsmæssigt. En opdeling i fagentreprise og separate rammeaftaler vil medføre en væsentlig risiko for koordinationsmæssige udfordringer, forsinkelser og uklar ansvarsplacering. Renoveringsprojektet gennemføres derfor i hovedentreprise baseret på én samlet rammeaftale.
Rammeaftalen udbydes med en systemleverance, der omfatter højhusenes facader.
Systemleverancen omfatter dels (1) højhusenes facadesystem bestående af en ny komplet klimaskærm med facadeplader, vindueselementer og påmonteret efterisolering af den bagvedliggende facade, dels (2) højhusenes stålkonstruktion, der udgør et nyt bærende stålsystem til bæring af den samlede klimaskærm. Der henvises til Arbejdsbeskrivelsen for Systemleverancen for højhusenes facader, jf. dokument- og tegningslisten, jf. pkt. 3.1 litra f) i udkastet til rammeaftale, for en nærmere beskrivelse af systemleverancen.
Facadearbejderne udgør en central og teknisk kompleks del af de samlede arbejder, da der er tale om renovering af højhuse i 16 etager med en eksisterende konstruktion, som det nye facadesystem skal integreres i og sammenbygges med.
Tilbudsgivernes valg af tekniske og konstruktionsmæssige løsninger inden for de områder, der udbydes som en systemleverance, har direkte indflydelse på udførelsesproces, udførelsestakt og koordinering. Disse forhold kan derfor ikke fastlægges præcist nok på forhånd til, at udbuddet kan gennemføres som offentligt eller begrænset udbud uden dialog med tilbudsgiverne.
Tilbudsgiverne har med deres markedskendskab og tekniske specialviden et væsentligt bedre grundlag end ordregiver for at identificere og projektere egnede løsninger. Konkurrencepræget dialog er derfor nødvendig for at fastlægge og optimere de forhold vedrørende udførelsesproces, udførelsestakt og koordinering, der afhænger af tilbudsgivernes systemvalg.
Udbuddet gennemføres derfor som konkurrencepræget dialog efter udbudslovens § 67, stk. 1, litra a og b.
Dialogen gennemføres for at afklare og konkretisere forhold vedrørende udførelsesproces, udførelsestakt og sammenbygningsteknik, som følger af tilbudsgivernes systemvalg inden for rammerne af de fastlagte funktionskrav.
Rammeaftale om renovering af fire (4) højhuse i Brøndby Strand Parkerne
Rammeaftalen omfatter totalrenovering af fire højhuse, herunder facaderenovering med renovering af højhusenes facadesystem bestående af klimaskærm med facadeplader, vindueselementer og efterisolering samt stålkonstruktion til bæring af klimaskærm, indvendig renovering og energioptimering mv., udført i hovedentreprise.
Rammeaftalen tildeles og indgås med én tilbudsgiver, jf. afsnit 8.7 om tilbudsevalueringen i det Beskrivende Dokument.
Ordregiver afgiver bestillinger og indgår kontrakter under rammeaftalen ved direkte tildeling. Rammeaftalen og de enkelte kontrakter er baseret på AB 18 med de præciseringer, der fremgår af rammeaftalen, jf. afsnit 3.1 i udkastet til rammeaftale.
Ordregiver har til hensigt at anvende rammeaftalen til at gennemføre totalrenoveringen af alle fire højhuse.
Ordregiver har til hensigt at foretage bestillinger under rammeaftalen, så renoveringen af alle fire højhuse kan gennemføres i overensstemmelse med ordregivers overordnede tidsplan for renovering af højhusene (Overordnet Tidsplan, jf. dokument- og tegningslisten, jf. pkt. 3.1 litra f) i udkastet til rammeaftale), og som fire (4) successive bestillinger – Træk 1-4 – omfattende ét højhus ad gangen. Det er hensigten, at Træk 1 omfatter HP7, Træk 2 omfatter HP1, Træk 3 omfatter HP2 og Træk 4 omfatter UL1.
Ordregiver har valgt at strukturere indkøbet af den samlede renoveringsopgave for de fire højhuse som en rammeaftale, da det – hvis samarbejdet med den vindende tilbudsgiver (entreprenøren) forløber tilfredsstillende – giver mulighed for at optimere renoveringsprocessen fra højhus til højhus ved at drage nytte af de erfaringer, som entreprenøren opbygger under de forudgående træk på rammeaftalen.
Det er samtidig afgørende for ordregiver, at renoveringen af de fire højhuse gennemføres kvalitets- og tidsmæssigt tilfredsstillende og i overensstemmelse med rammeaftalen og de enkelte kontrakter. Det har særlig betydning, da ordregiver som almen boligorganisation har begrænset mulighed for at håndtere fordyrelser uden konsekvenser for huslejeniveauet.
Ved at strukturere indkøbet af den samlede renoveringsopgave for de fire højhuse som en rammeaftale får ordregiver mulighed for at undlade yderligere bestillinger, hvis samarbejdet med den vindende tilbudsgiver (entreprenøren) ikke forløber tilfredsstillende, jf. afsnit 6-8 og afsnit 27 i udkast til rammeaftale.
Rammeaftalen har en varighed på fire år, jf. afsnit 4 i udkast til rammeaftale.
Rammeaftalens nærmere omfang og indhold er beskrevet i udkast til rammeaftale med bilag.
Rammeaftalen udbydes med en systemleverance, der omfatter højhusenes facader.
Systemleverancen omfatter dels (1) højhusenes facadesystem bestående af en ny komplet klimaskærm med facadeplader, vindueselementer og påmonteret efterisolering af den bagvedliggende facade, dels (2) højhusenes stålkonstruktion, der udgør et nyt bærende stålsystem til bæring af den samlede klimaskærm. Der henvises til Arbejdsbeskrivelsen for systemleverancen for højhusenes facader, jf. dokument- og tegningslisten, jf. pkt. 3.1 litra f) i udkastet til rammeaftale, for en nærmere beskrivelse af systemleverancen.